Kontakt:

Tlf: 39 56 13 44

E-mail: bst@bst-nord.dk

To nye kollegaer :-)
15-03-2017
Velkommen til Sven og Thomas
Læs hele nyheden


Gode arbejdsstillinger med simple nudging værktøjer

Adfærdsmæssigt virker det jo ikke logisk! Vi ved jo godt, at vi som stillesiddende medarbejdere bør sidde ordentligt og variere arbejdsstillingen for at undgå den fysiske nedslidning af vores krop. Alligevel hænger vi på stolen, vi ser for lavt på skærmen, vi rører os ikke og vi vrider uhensigtsmæssigt i kroppen. Vi ved det, men de velmenende ergonomiske råd preller ofte af os med risiko for muskel- og ledskader, spændinger og hovedpine.

Vores ergonomer i BST NORD hilser nye ergonomiske værktøjer velkommen, som kan hjælpe stillesiddende medarbejdere med at passe på sig selv i arbejdslivet. De største ergonomiske udfordringer ses, når folk simpelthen glemmer at huske på kroppen. Den viden man har om krop og ergonomi aktiveres ikke fysisk midt i al travlheden, man har hovedet fyldt med alt mulig andet og får ikke indarbejdet ordentlige bevægelsesmønstre- og rutiner.

På kontorpladsen gælder det om at kende sin specifikke arbejdsplads. Som medarbejder skal man først og fremmest lære sin stol at kende! Når man først er bekendt med de muligheder der eksisterer for at tilpasse og justere det fundament, der bærer kroppen i siddende stilling, er der kun tilbage at indstille den korrekt. Og her dukker udfordringen op igen. Hvordan husker vi lige på det, eller hvordan får vi lige os selv til at prioritere tiden til at gøre det? Ulogisk at sidde en hel dag forkert frem for at bruge under 2 minutter på at hjælpe vores krop, kunne man sige! Hvordan husker vi ligeledes at hæve og sænke det dertil indrettede skrivebord, vi sidder ved? De fleste kender teknikken, men bliver alligevel siddende! Det kræver trods alt et mindre skift i fokus lige at trykke pilen på bordets underside op eller ned. Som mennesker er vi jo faktisk så privilegerede, at vi er udstyret med en krop, der sender os signaler, og alligevel overhører vi dem, når vi har brug for at skifte arbejdsstilling og få gang i kredsløbet. Det er da ulogisk!

Vores organisationspsykologiske konsulenter arbejder i flere henseender med at hjælpe medarbejdere til god og hensigtsmæssig adfærd. Nudging er en tilgang, der forholder sig til vores ulogiske og instinktive handlinger. Ved ergonomisk bevidst at designe kontoromgivelser er det muligt at påvirke ansattes automatiske kognitive system på en kontekstnær og intuitiv måde, som hjælper den enkelte medarbejder til ergonomisk og sund adfærd. Nudgeløsninger er simple og visuelt nemme at afkode – de henvender sig ikke kun til hovedet, men i lige så stor grad til kroppen.

Se nye nudge redskaber fra BAR finans/offentlig kontor og administration her

 

Vores erfarne ergonomer og organisationspsykologiske konsulenter hjælper jer gerne med implementeringen og selve forståelsen bag tilgangen Nudging. Kontakt os for yderligere information på tlf: +45 39 56 13 44 eller tilmeld dig vores kommende kursus om Nudging her

BST NORD A/S

​​CVR: 89747112

Tlf: 39 56 13 44​

E-mail: bst@bst-nord.dk

Abningstider

man - tors: kl. 08:00-17:00

fredag:       kl. 08:00-16:00

Hovedkontor

​Dynamovej 11. 2.th

2860 Søborg

Lars Tornvig, Tlf: 31 23 21 57

 ​

Se alle konsulenter 

i BST Nord A/S og søsterselskabet ArbejdsmiljøCentret A/S.

Afdelinger

Kolding. Olaf Ryes Gade 7 K, 1.​

Stig Holm, Tlf: 26 30 05 44

Randers. Engelsholmvej 26

Pernille Vedsted, Tlf: 31 77 80 82​

Aalborg. Christmas Møllers Vej 17

Tine Brodersen,​ Tlf: 52 13 75 13