Malin Rathleff og Marianne Glintborg arbejder begge som forflytningsvejledere i Rudersdal kommune. Her står de til rådighed for deres kollegaer, hvis der er behov for vejledning i en forflytningssituation eller blot et par nye øjne.

- af Lærke Marie Trunjer

Forflytning er i dag en daglig praksis på plejehjem og i hjemmeplejen. Dagligt skal plejepersonalet hjælpe ældre eller syge borgere med hverdagsting som at komme ind og ud af sengen, komme i bad og komme på toilettet.

Gode forflytningsteknikker er med til at gøre plejepersonalets arbejde med borgerne så nemt så muligt, så der er overskud til at passe og pleje dem.

Førhen var man ikke så opmærksom på betydningen eller konsekvensen af de tunge løft. Marianne fortæller, at en del af de kollegaer, hun blev uddannet sammen med, er blevet omskolet eller gået på førtidspension blandet andet på grund af slid.

Marianne arbejder i dag på et plejecenter for svært demente. Hun blev uddannet til forflytningsvejleder for omkring 7 år siden.

Men hun har altid interesseret sig for, hvordan man passer på sig selv og borgeren på en god både, som skåner begge mest muligt. Derfor har hun også før uddannelsen arbejdet med forflytning på eget initiativ.

Selvom Marianne er tilgængelig for alle kollegaerne i arbejdstiden, møder hun også gerne ind uden for arbejdstiden.

Marianne har valgt selv at være opsøgende. For eksempel aftaler hun nogle gange med aftenvagterne, at mødes med dem når de møder ind, for at høre om deres oplevelser med forflytning.

Når Marianne vejleder foretager hun ikke andet end at kigge, og så snakker de om forløbet bagefter. Som vejleder kan man komme med forslag til løsninger, men hun sidder ikke med facitlisten, understreger Marianne.

”Jeg går ind i rollen, som den der er der for at hjælpe, støtte og vejlede. Jeg går ikke ind, som en der skal være den, der bestemmer eller leder, men jeg går ind med en viden og nogle redskaber, som de måske ikke sidder inde med, og det er den jeg skal formidle”, fortæller Marianne.

Malin blev uddannet til forflytningsvejleder i sommeren 2009.  I dag arbejder hun i hjemmeplejen, hvor hun møder mange forskellige problematikker i forhold til forflytning.

De mest generelle problemstillinger er at komme ind og ud af sengen, komme på toilettet eller på bækkenstol, og komme op i en kørestol. Det er de sværeste og de mest forekommende udfordringer for alle, men der kan også være knapt så ofte forekommende udfordringer, som at komme op fra gulvet efter fald.

Udover at vejlede sine kollegaer i forflytning vejleder Malin også tit ægtefæller og pårørende i forflytningsteknikker og i, hvordan de skal passe på sig selv, når de gerne vil hjælpe.

"Det er min største opgave at vejlede og opmuntre til at forflytte på en god måde, så man ikke tager de hurtige løsninger, som måske ikke altid er de bedste”, fortæller Malin.

Malin mener, at én af de vigtigste ting ved hendes rolle som forflytningsvejleder er, at hun har en positiv indstilling.

”Jeg fungerer lidt som en rollemodel, og mange kigger på, hvad jeg gør og hvor positiv jeg er, når jeg går ind i en forflytningssituation. Den positive indstilling er vigtig, fordi den smitter af på dem jeg vejleder."

Marianne arbejder meget med etikken omkring forflytning. Både i forhold til borgerne, men også i forhold til plejepersonalet. Fordi som hun siger,” hvis ikke du selv har etikken i orden, så kan du ikke udøve den overfor den du skal hjælpe."

Der er også etik i forhold til hinanden i huset, hvor ingen skal stå alene. Hvis man beder om hjælp så får man det. Marianne kan vejlede den enkelte i teknikker til forflytning, så forflytningerne bliver lettere for alle parter, men det er ikke et ’must’, at man selv skal kunne alene.

"Alle er forskellige og man ikke kan de samme ting, nogle er høje, nogle er tynde og det er ikke alle der har styrken. Det respekteres hvis man beder om hjælp."