Kontakt:

Tlf: 39 56 13 44

E-mail: bst@bst-nord.dk

To nye kollegaer :-)
15-03-2017
Velkommen til Sven og Thomas
Læs hele nyheden

Klar kommunikation forebygger konflikter

- kursus i konflikthåndtering, et værktøj til trivsel, arbejdsglæde og udvikling

I foråret 2011 afholdt BST NORD 4 konflikt-håndteringskurser for områdecenteret Møllebo.

Kurserne sigtede mod at træne medarbejdere og ledelse i effektiv konflikthåndtering og –forebyggelse, ift. konflikter mellem både ansatte, borgere og pårørende. På denne måde skabes nemlig større arbejdsglæde og udvikling, samt at det sikres, at fagligheden er i top, og at medarbejderne kan yde den bedst mulige service.

Fælles konfliktforståelse - at gå samme vej

I løbet af de tre dage kurset varer, gik Møllebos medarbejdere, under kyndig vejledning fra BST NORDs organisationspsykologer, i dybden med mange forskellige emner indenfor konflikthåndtering.

Herunder undervisning og kompetenceudvikling indenfor:

- Konflikter og konfliktforståelse

- Konflikthåndtering og konfliktforebyggelse

- Konflikthåndtering ved psykiske lidelser

- Nedtrappende / assertiv kommunikation, aktiv lytning

- Servicelovens bestemmelser

- Hvordan man tackler de vanskelige og belastende situationer

- Psykisk førstehjælp og krisereaktioner (når konflikten er løbet af sporet)

Kurset forløb over tre dage og bestod af en vekslen mellem oplæg og praktiske øvelser. Møllebos medarbejdere og ledelse samarbejdede godt, var engagerede og kom undervejs frem med egne input og succeshistorier til gavn for hele gruppen.

”I den gruppe jeg var med i har vi fået det meget bedre og er blevet bedre til at takle de konflikter der opstår selv i gruppen.” Siger Hanne Lauridsen, social- og sundhedshjælper.

Teknikkerne blev trænet og indøvet hvorved medarbejderne nemmere kan implementere dem i deres arbejdsmæssige hverdag efterfølgende.

”Kurset giver en fælles viden medarbejderne imellem, som bruges i hverdagen. Fordi man har fået en fælles forståelse af hvordan man kommunikerer og løser konflikter.” Hanne Lauridsen, social- og sundhedshjælper.

Hensigtsmæssig konflikthåndtering skaber et højere fagligt niveau

Både medarbejdere og ledere på Møllebo oplever, at de i hverdagen er blevet bedre til at forebygge og håndtere konflikter. Dette fordi man nu er opmærksom på faresignaler ift. konflikter og samtidig er blevet bedre til at håndtere disse, samt hurtigere til at trække sig ud af situationer, der ellers kunne have udviklet sig.

Der er blandt andet kommet fokus på, hvordan tingene siges, men også på hvordan det kan tænkes, at modtageren opfatter budskabet, således at man sikrer sig at budskabet bliver korrekt forstået. Kommunikation og faglighed er især kommet i ekstra fokus. For som Laila Lavesen, assisterende områdeleder siger; ”Hvis ikke man kan kommunikere kan man heller ikke løse konflikter.”

Resultaterne af konflikthåndteringskurserne er mange, og breder sig over flere områder. Kurserne har først og fremmest skabt bedre trivsel, udvikling, faglighed og effektivitet for både medarbejdere og ledelse på Møllebo. Kurserne ønskes ydermere at være en medvirkende faktor til faldende klager fra borgere og pårørende.

Læs mere om Konflikthåndtering

Tekst: Lærke Marie Trunjer

BST NORD A/S

​​CVR: 89747112

Tlf: 39 56 13 44​

E-mail: bst@bst-nord.dk

Abningstider

man - tors: kl. 08:00-17:00

fredag:       kl. 08:00-16:00

Hovedkontor

​Dynamovej 11. 2.th

2860 Søborg

Lars Tornvig, Tlf: 31 23 21 57

 ​

Se alle konsulenter 

i BST Nord A/S og søsterselskabet ArbejdsmiljøCentret A/S.

Afdelinger

Kolding. Olaf Ryes Gade 7 K, 1.​

Stig Holm, Tlf: 26 30 05 44

Randers. Engelsholmvej 26

Pernille Vedsted, Tlf: 31 77 80 82​

Aalborg. Christmas Møllers Vej 17

Tine Brodersen,​ Tlf: 52 13 75 13